Velkommen til e-bog.org

Gratis e-bøger af Otto M. Møller og Jakob Hansen

Fås i ePub-, PDF- eller MOBI-format


E-bøger af Otto M. Møller


E-bøger af Jakob Hansen

Otto M. Møller og Jakob Hansen var som forfattere begge stærkt præget af naturalismen; men passion for det alsidige gjorde dem svære at placere i en helt entydig genre. Alligevel rummer deres værker på hver deres måde en blivende aktualitet, også i det enogtyvende århundrede. De døde begge i en ung alder, og er i dag næsten glemt. Mit håb er bringe deres bemærkelsesværdige litterære bidrag tilbage til de nutidige læsere.        Kristoffer Hunsdahl

For Otto M. Møllers vedkommende, er der tale om tre meget spændende romaner, hvoraf den mest berømte er science fiction romanen 'Guld og Ære', hvor en videnskabsmands moderne alkymi, med et historisk næveslag, sprænger det verdensomspændende monetære system. Møllers to øvrige romaner, 'Overmennesker', og 'Millionærens Pilegrimsfærd' udspiller sig ikke som 'Guld og Ære' på verdensscenen, men er ikke desto mindre særdeles intense at læse, i kraft af den stemningsmættede indlevelse i den almenmenneskelige psykes sol- og skyggesider. Man føler sig i høj grad til stede i handlingen, som den usynlige tilskuer. I tilgift er der den lille humoristiske novelle 'Enkefruens Kat', som igen er en genre for sig.            Også Jakob Hansen har den menneskelige natur, som omdrejningspunkt i sine noveller, hvoraf otte er tilgængelige som e-bøger her på siden. Hans forfatterskab er præget af et sortsyn, der i samtiden gav ham tilnavnet 'rædselsrealisten'. Det skyldes ikke mindst at han anerkendte præmissen i Darwins teorier angående arternes indbyrdes kamp om overlevelse, men samtidig ud fra et etisk princip afskyede denne evolutionære lærdom. Hans noveller bevæger sig imidlertid langt fra kun på det konkrete plan. Hallucinationer, fatamoganaer og vrangforestillinger tilflyder i høj grad novellernes hovedpersoner, hvilket giver hans forfatterskab et til tider rædselsvækkende skær af mystik og metafysik.
Creative Commons licens
Dette værk er licenseret under en Creative Commons Kreditering-DelPåSammeVilkår 4.0 International Licens.

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)